Gør op med de ekstra kilo og strækmærker efter graviditeten

Det er store forandringer vores kroppe går igennem, når vi bliver beriget med et lille nyt familiemedlem, som gror i maven. I takt med, at vores mave og barn vokser, forandres vores kroppe også. Mens vi kan glæde os over den mirakuløse og fantastiske evne vores kroppe besidder til at gro liv og gennemgå en fødsel, så er det dog ikke altid, at glæden er lige så stor når vi i tiden efter fødslen møder vores spejlbillede. Ofte har man tilegnet sig et par ekstra kilo og nytilkomne strækmærker, som kan være svære at forlige sig med.

Vær strategisk med din og babys tid sammen

Er du i øjeblikket på barsel, så kender du uden tvivl til følelsen af, at al din tid går med at tage dig af den lille ny og, at tid for dig selv kan være lidt af en mangelvare. Og på samme tid er den fysiske kontakt med dit spædbarn enormt vigtig for dit barns udvikling.

At skulle tage kampen op mod kiloene samtidig med, at du tilbringer så meget tid som muligt med dit barn, kan derfor forekomme uoverskueligt, men det behøver det ikke at være. Mens du nok ikke når forbi det lokale fitnesscenter i denne tid, så er det ikke ens betydende med, at opgaven er umulig. Det handler nemlig om at bruge tiden sammen med baby, på strategisk vis.

Få tid til dig selv, mens du har nærvær med den lille

Det handler om at bevare den fysiske kontakt og nærværet med dit barn samtidig med, at du får trænet. Her vil en strækvikle som dem du kan finde hos Liams være din nye bedste ven. En strækvikle  er nemlig det perfekte bæreredskab til din nyfødte baby.

Der er tale om et langt stykke stof, der kan give sig og som bliver bundet stramt om dig og dit barn, så barnet næsten bliver suget ind til kroppen. Denne tætte kontakt giver både din baby en mere rolig søvn, gør baby mere rolig og observant og efterligner det miljø barnet befinder sig i, i livmoderen under graviditeten. Samtidig får du tid til at træne som det passer dig uden at skulle undvære vigtigt fysisk nærvær med den lille ny.

Kom strækmærkerne til livs

Mens træning med baby i strækvikle kan bekæmpe de ekstra kilo, så er dette selvfølgelig ikke noget, der har indvirkning på eller som reducerer eventuelle strækmærker som din graviditet måtte have medført. Mens det dog endnu ikke er muligt at fjerne strækmærker permanent, så er det muligt at reducere dem og deres synlighed.

Det er nemlig muligt at få laserbehandlet sine strækmærker. Danske CeriX har speciallægeklinikker, der tilbyder særdeles effektive og skånsomme laserbehandlinger, der har til formål at reducere strækmærker i både København, Odense og Aalborg. Det er dog vigtigt at bemærke, at det ikke anbefales at modtage laserbehandling hvis man er gravid eller hvis man ammer. Er du derfor interesseret i at modtage laserbehandling af dine strækmærker bør du vente til, at du ikke længere ammer.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *